Jeg synes godt nok et plankebord kan være dyrt, men jeg blev dog alligevel overrasket da jeg fandt ud af hvad man kan få dem til på nettet. Plankeborde kan koste en hel del. Jeg har undersøgt hvilke muligheder der er og har faktisk fundet nogle ret gode priser.
Et plankebord koster mellem 5.000 kr. og 50.000 kr. Prisen afhænger af hvor langt og hvor bredt bordet er. Derudover er prisen også afhængig af hvilken typer planker man vælger, og hvordan de er behandlet.
I denne artikel har jeg kigget på hvad plankeborde koster på nettet, hvilken størrelse du bør vælge og hvad du skal være opmærksom på. Det er blevet meget nemt at handle speciallavede borde på nettet, og priserne er meget overkommelige.
Priser på plankeborde
Herunder kan du se priser på plankeborde fra www.lforliving.dk
Størrelse på bord | Træsort | Pris |
---|---|---|
240 x 95 cm | Hvid Eg | 7.999 kr. |
295 x 95 cm | Hvid Eg | 9.999 kr. |
200 x 103 cm | Hvid Eg | 6.999 kr. |
295 x 103 cm | Hvid Eg | 11.999 kr. |
Tillægsplade 50 cm | Hvid Eg | 2.499 kr. |
Tillægsplade 50 cm | Hvid Eg | 2.799 kr. |
240 x 95 cm | Mørk Eg | 7.999 kr. |
295 x 95 cm | Mørk Eg | 9.999 kr. |
200 x 103 cm | Mørk Eg | 6.999 kr. |
Tillægsplade 50 cm | Mørk Eg | 2.499 kr. |
Hvorfor er et plankebord i egetræ dyrere end et plankebord i fyr, tænker du nok. Svaret er dog simpelt, Prisen på egetræ er højere, og derfor er prisen også højere.
Fordelen ved at vælge et egetræsbord er også at træet er hårdere end fyr, hvilket gør der ikke så nemt kommer mærker i. Det er en fordel hvis du ikke altid ønsker at bruge dækkeservietter, og stadig ønsker at bruge bordet til dagligdagsbrug.
Hvor kan man købe plankeborde online?
Der findes flere forskellige webshops, som sælger plankeborde af høj kvalitet. Herunder kan du se et par stykker af de webshops som forhandler plankeborde.
Hvor langt skal et spisebord være?
Hvis man først har besluttet sig for at købe et forholdsvis dyrt plankebord, så er det træls at finde ud af det er lidt for kort. Derfor har jeg her lavet en guide til hvor langt et spisebord skal være.
Til hverdagsbrug vil jeg anbefale man har ca. 65 cm pr. person.
Ved et middagsselskab kan man gå ned til ca. 55 cm pr. person.
Der tages udgangspunkt i at der ikke sidder nogen for bordenden og man ønsker de komfortable 65 cm pr. person.
Antal personer | Længde på spisebord |
---|---|
4 personer | 130 cm |
6 personer | 195 cm |
8 personer | 260 cm |
10 personer | 325 cm |
12 personer | 390 cm |
Hvis man har et selskab med 14 personer, vil man tit også kunne klare sig med et bord på 4 meter, tænkt dog over hvor brede dine stole er. Hvis stolen er 60 cm bred, så vil det være svært at klemme 14 personer ind på 4 meter.
Hvor bredt skal et spisebord være?
Plankeborde fås i flere bredder, de mest normale er 75 cm, 90 cm, 100 cm og 120 cm. Til dagligt kan man godt klare sig med 90 cm. Bliver det smallere, så bliver det svært at dække op. Hvis man ofte holder middagsselskaber så vil det være mere fordelagtigt at gå med 100 eller 120 cm.
Jo bredere bordet er, jo mere plads er det til pynt og opdækning. Hvis man sidder tæt, og bordet er smalt så er det også svært at få plads til maden på bordet.
Det kan derfor være en fordel at vælge et lidt bredere bord, da placering af en ved bordenden dermed også bliver mere komfortabel.
Hvad vejer et plankebord?
Et plankebord i egetræ vejer normalt mellem 70 kg og 120 kg. Det kommer dog an på længden af plankebordet.
Det kommer også an på hvilken træsort plankebordet er i, da vægten er afhængig af træsorten.
Hvordan vedligeholder man et plankebord?
Jo bedre kvalitet bordet er i, jo nemmere er det at vedligeholde. Et plankebord i egetræ er forholdsvis nem at vedligeholde, og kræver ofte kun behandling med den rette olie.
Du bør dog altid undersøge med producenten hvordan dit plankebord skal behandles, da det kan være forskelligt hvordan de anbefaler det gøres.
Hvad koster det at lave et plankebord selv?
Hvis du går med tanken om selv at lave et plankebord, så kræver det for det første du har adgang til det rette udstyr. Nogle gange så er den bedste løsning at kontakte et lokalt savværk. Det er svært at finde de rette planker i et byggemarked.
Der vil være lidt penge sparet ved at lave plankebordet selv. Jeg har kigget på hvad man kan lave det til, hvis man selv køber plankerne. Derudover kræver det også at du har mulighed for at save dem til og behandle dem uden omkostninger.
Det er vigtigt du køber spejlskåret træ, til dit plankebord. Det er forholdsvis svært at finde i et byggemarked.
Hvis du vil lave et med en længde på 3 meter og 1 meter i bredden koster det 8.000 – 11.000 kr. ved et savværk hvis de er 4 cm i tykkelse. Derudover kommer omkostninger til at behandle det og eventuel fragt.
Ved Plankoa.dk kan du få et til omkring 18.000 – 20.000 kr. i samme mål. Hvis du ikke har erfaring med at lave plankeborde selv, eller har nogle du kan få hjælp fra. Så kan en enkelt fejl hurtigt gøre det dyrere end et færdigt købt bord.