Akustikken i et rum, betyder rigtig meget for hvordan det føles være i et rum. Hvis der er dårlig akustik påvirker det negativt både velvære og oplevelse af boligen. Der findes næsten ikke noget værre end at være samlet en masse mennesker i et rum, hvor lydniveauet bare er alt for højt og trykkende.
For at forbedre akustikken i et rum bør man:
- Undgå at indrette sit rum minimalistisk
- Undgå store og glatte overflader
- Forsøge at indrette med tæpper og polstrede møbler
- Opsætte specifikke akustikpaneler eller akustik billeder
- Opsætte Troldtekt eller gipslofter med akustikfelter
- Undgå store vinduespartier
Man kan gøre rigtig meget for at forbedre akustikken i et rum, og overstående er ikke udtømmende. Der er mange muligheder, og det er ikke sikkert du ønsker at have tæpper på gulvet eller undvære de store flotte vinduespartier som giver fantastisk lys.
Derfor vil jeg i denne artikel gennemgå de muligheder du har for at forbedre akustikken i din bolig. Hvad enten du bygger nyt hus og skal tænke på materialevalg, eller du bor i et hus hvor akustikken blot er meget dårlig.
Akustiklofter – Den nemme løsning
Den absolut største forbedring du kan gøre for akustikken og lyden i din bolig, er ved at installere akustik lofter. Der findes flere forskellige typer af akustiklofter. De mest populære løsninger er Troldtekt også kaldet træbeton, eller gipsloft med akustikfelter.
Troldtekt giver den klart bedste akustikforbedring, men hvis du ikke kan stå i to ens rum og mærke forskellen, så vil du også opleve akustikfelter i et gipsloft giver en rigtig god akustik.
Når man bygget nyt hus, så har typehusfirmaerne ofte almindelige gipslofter som en del af standardprisen. Det betyder at en opgradering til akustiklofter koster ekstra. Den dyre løsning er Troldtekt.
Hvis man ikke ønsker at bruge omkring 20.000-25.000 kr. på at opgradere sine lofter til Troldtekt kan man også vælge akustikfelter. Typisk er der mest behov for at forbedre akustikken i stue og køkken alrum. En opgradering med nogle akustikfelter, vil derfor være en noget billigere løsning.
Alternativet hvis man ønsker den bedst mulige akustik, er at have Troldtekt blot i køkken alrum. Det kan dog give lidt stilmæssige udfordringer, og derfor vælger mange at have samme type loft i hele huset. Så hvis økonomien er lidt presset, af de alt for mange tilvalg man typisk laver, så giver det rigtig god mening at tilvælge nogle akustikfelter.
Hvis du allerede bor i et hus hvor der er trælofter oppe, så er det ikke sikkert du ønsker at gå i gang med en større renovering hvor du sætter nye lofter op blot for at forbedre lyden i rummet. Fortvivl ej, der er mange andre gode løsninger.
Hvorfor har man dårlig akustik?
Dårlig akustik kommer af at lydbølgernes kastes tilbage i rummet når de rammer noget. Hvis man har meget hårde og glatte overfalder vil man opleve forringet akustik. Jo mere ujævne og bløde overfalder man har i et rum, jo bedre akustik kan man opnå.
Jo mere minimalistisk man indretter sig, jo flere hårde overflader vil der typisk også være. Derfor er lofterne også typisk der hvor man oplever den største effekt. Alternativt kan man putte tæpper på gulvet, som også absorberer en del lyd.
Man ser ofte i pladestudier at rummet er plasteret til med skumgummifelter. Dette er fordi de er rigtig gode til at absorbere lydbølgerne som kastes rundt i rummet.
Det er dog de færreste som ønsker at placere en masse af disse skumgummifelter på vægge osv. i deres eget hjem. Dog kan man få nogle løsninger som giver lidt den samme effekt.
Kunst og design som forbedrer akustikken
Akustik paneler og akustik billeder findes faktisk. Så har du ikke mulighed eller lyst til at skifte lofterne ud, så kan det være pynt på væggene kan afhjælpe lydproblemerne.
En nem og forholdsvis billig måde at give en forbedret akustik på er ved at opsætte akustikpaneler. De fås både til loft og væg. De er nemme at montere på en væg og man kan sætte flere op ved siden af hinanden. På den måde kan du optimere æstetikken og akustikken på samme tid.

Disse akustikpaneler fra Davidsenshop koster omkring 800 kr. for en størrelse på 60×240 cm. Lamellerne er montere på en plade monteret med sort filt. Dette gør lydabsorberingen er rigtig god. De fås både i eg og valnød og kan derfor passe ind i flere indretningsstile.
En anden løsning til at forbedre akustikken er med akustikbilleder. Papapapa.dk leverer akustikbilleder i høj kvalitet og flotte designs.

Du har mulighed for at vælge både plakater, canvas og akustikmodeller. Akustikmodeller koster typisk mellem 800 kr. og 5000 kr. Det kommer meget an på størrelsen. Tjek alle de flotte designs ud her.
Er akustikloft nødvendigt?
Hvis du står nede ved byggerådgiveren og skal vælge lofttype, så overvejer du måske en ekstra gang om et akustikloft nu også er nødvendigt efter du hører prisen. De mange tilvalg arbejder sig hurtigt op, og derfor kan det være fristende at fravælge den dyre løsning. Specielt hvis du foretrækker helt almindelige gipslofter.
Akustiklofter er som regel nødvendige i nye huse. Det er de fordi mange indretter med store vinduespartier i store rum med højt til loftet. Ofte vil det være nødvendigt i køkkenalrum og mindre vigtigt i værelserne.
Min klare anbefaling vil være at tage ud og se nogle inspirationshuse ved forskellige byggefirmaer og se hvordan akustikken er i de forskellige rum. Læg godt mærke til valget af lofter. Du ser nemlig typisk akustikfelter eller Troldtekt i køkkenalrum, og det er der en god grund til. Byggefirmaerne lever af at sælge huse, og de sælger kun huse hvis folk kan lide at være i dem.
Udstillingshusene er derfor en vigtig salgskanal, og derfor optimerer man på de parametre som man lægger mærke til. Min erfaring er, at der ofte er flere mennesker i husene af gangen, og derfor kan man få et fint indtryk af hvordan akustikken er.
Hvor mange akustikplader skal man bruge?
Det er naturligvis forskelligt fra bolig til bolig hvor meget du er nødt til at gøre. Men en tommelfingerregel er at du skal dække ca. 20-30% af rummets grundareal med lyddæmpende materiale. Har du et rum på 50 m2, skal du derfor bruge ca. 10-15 m2 lydabsorberende materiale for at få en fornuftig akustik.
Hvis du køber akustikpaneler som dem Davidsen sælger, der er linket til længere oppe. Så kræver det ca. 8-10 stk. for at give en god akustik i rummet. Du kan kombinere både akustikpaneler og akustikbilleder. Derudover kan du også placere et tæppe samt hænge gardiner op i stedet for persienner.
Den mest effektive løsning er dog at placere akustikfelter i loftet. Hvis du dækker 25% af loftet med akustikfelter bør du opnå en fornuftig lyd i rummet. Viser det sig efterfølgende er der er lidt udfordringer med akustikken, så prøv at sætte et par akustikpaneler op på væggene. Her vil det også være en fordel hvis de fx placere på en endevæg.
Brug møbler til at forbedre akustikken
Du kan med fordel placere møbler langs væggen, for at bryde noget af rumklangen. Når der står møbler op af væggen, vil det naturligt bryde med en del af lyden.
Det er desuden en oplagt mulighed for at skabe nogle hyggehjørner.

>Placer møbler rundt i rummet som kan bryde overfladerne<
Du kan også vælge at placere en bogreol på den ene væg. Hvis du har en bogreol med mange rum i, kan du også i nogle af rummene placere lydabsorberende skum bag bøgerne. Det vil være med til at dæmpe lyden endnu mere.
Hvis du har udfordringer med akustikken i rummet, bør du først og fremmest undersøge om der er nogle nemme løsninger. Noget så simpelt som et par ekstra stole og en bogreol kunne være nok.
Hvis du har et køkkenalrum med stue i et, så kan det også være en god ide at placere et pænt tæppe omkring sofaområdet, dette hjælper også på absorbering af lyden.
Valg af gulv har også betydning for akustikken
Når du skal vælge gulv i dit hus, så kan du også forbedre akustikken. Typen Vinylkork har et korkunderlag som navnet måske antyder. Udover at absorbere lyd, så giver det også et lidt varmere gulv, da materialet også kan holde på varmen.
Vinylkork gulve er normalt med et kliksystem, som gør det nemt at montere. De er forholdsvis ridsevenlige og passer derfor godt ind den moderne familie med børn og hund.
Du kan fx læse om hvilket type gulv du bør vælge hvis du har hund her.
Vinylkorkgulve er ofte dyrere end almindelige trægulve. Priserne ligger tit omkring 400 kr. pr. m2 og opefter, derfor har det naturligvis også en stor betydning for den samlede pris på et nyt hus, eller en renovering.
4 tips til bedre akustik i hjemmet
- Bløde møbler giver blødere lyd. Som beskrevet længere oppe i artiklen, så forbedrer møbler akustikken. Det er en fordel at vælge bløde møbler fremfor hårde møbler. Så vælg den store bløde sofa fremfor upolstrede træstole. Stole og sofaer med høje ryglæn er rigtig gode til at bryde lyden.
- Vælg materialer med lydabsorberende effekt. Forsøg så vidt muligt at vælge nogle materialer som har en hvis form for lydabsorberende effekt, det behøver ikke være de dyre materialer, men det kan være du skal have gardiner fremfor persienner, eller akustikfelter fremfor kun at have gipsloft.
- Undgå for store rum. Jo større rum du har, jo sværere er det også at få god akustik. Hvis du har et køkkenalrum og stue i et rum, så kan det være en ide at placere en halv væg som adskiller stue og køkkenalrum. Her kan du placere med på akustikplader eller akustikpaneler.
- Dæmp dine egne støjkilder. Når man har gjort det man umiddelbart synes er nemmest. Så kan det være en god ide at kigge på hvilke typer støj man selv skaber, som man kan undgå. Sæt fx filt under stoleben.