Hvilken type puds skal du vælge?

Når der skal vælges puds, er der mange forskellige former for puds at vælge imellem. Alle har de særprægede egenskaber og pluspunkter. Alt afhængigt af hvilke æstetiske eller funktionelle præferencer du har, findes der puds der matcher dine kriterier. Herunder finder du en komplet oversigt over nogle af de mest anvendte typer af puds, og hvilke egenskaber de har:

Akustikpuds

Akustikpuds er skabt til at optimere lydforholdene i et rum. Denne form for puds har en luftig struktur, der hjælper med at absorbere lyd. Det er perfekt til anvendelse i rum, hvor lydkontrollen er lige så vigtig, som i et musikstudie eller konferencerum. Akustikpuds kan også give en bedre rumklang og skabe en tilfredsstillende akustikoplevelse.

 Facadepuds

Facadepuds er den form for puds der oftest anvendes til udvendige vægge. Denne giver en solid og beskyttende overflade, som passer til de fleste vejrforhold. Denne type puds er yderst velegnet til at beskytte overflader og facader mod især fugt, UV-stråler og diverse mekaniske skader. Facadepuds kan fås i mange forskellige farver og strukturer, derfor er det muligt at forme udseendet på din facade, som du ønsker det. Desuden er det en fordel, at facadepuds hjælper med at forlænge levetiden på din bygning.

 Kalkpuds

Kalkpuds er en puds, der er laver af sand og kalk. Denne puds er kendt for at være yderst åndbar samt at have flere naturlige egenskaber. Kalkpuds gør det muligt for dine vægge at ånde, hvilket bidrager til minimal risiko for skimmelsvamp og andre fugtskader. Kalkpuds er utroligt alsidigt og tilpasser sig mange forskellige facader. At vælge kalkpuds er en af de mest miljøvenlige valg, samtidigt med at den giver en smuk afslutning på mange bygningsoverflader.

 Slutpuds

Slutpuds er et afsluttende lag puds. Denne puds giver overflader en jævn overflade og anses som det afsluttende pudslag, inden man fortsætter med f.eks. malerarbejde. Man kan selv bestemme om slutpudsen skal have struktur eller være glat, det kommer an på hvordan man ønsker sit resultat. Denne type puds er vigtig, da den påvirker selve holdbarheden og udseendet på en den færdige væg.

 Indfarvet puds

Indfarvet puds er farvet ved direkte blanding af pigmenter i pudsen. Det medfører en ensformig farve, som ikke kræver nogle former for malerarbejde efterfølgende. Du kan bruge den indfarvede puds både inden for i huset eller udenfor på et murværk. Denne type af puds er anbefalet hvis ønsker en smuk og personlig overflade, som kræver minimal vedligeholdelse. Farverne kan individualiseres, hvilket giver mulighed for at sætte sit eget præg på bygningen.

Fordele ved puds

Uanset hvilken form for puds du vælger at gå med er der, som tommelfingerregel, fordele ved at bruge puds generelt. Puds bidrager blandt andet til at forbedre bygningens holdbarhed, beskytter mod forskellige skader og giver en termisk- og lydisolerende effekt. Ønskes der et attraktivt æstetisk ydre, findes der mange forskellige tilgange til at opnå et tilfredsstillende design.