Hvor mange gange skal man male en væg?

Skal du i gang med at male en væg eller måske hele huset, så er lidt research en god ide. Der kan være flere spørgsmål som kommer op, og i denne artikel besvarer jeg spørgsmålet om hvor mange gange man skal male en væg, altså hvor mange lag maling du skal bruge.

Det kan være forskel på hvor mange gange man skal male en væg, men som hovedregel så er det nødvendigt at male den en gang, hvis det er samme farve. Hvis du skifter fra en mørkere farve til en lysere farve kan det være nødvendigt at male den 2-3 gange for at opnå et flot og dækkende resultat.

Der er også forskel på den maling du vælger at bruge, nogle mærker og typer af maling er mere dækkende end andre.

Hvordan skal man male en væg?

Når du skal i gang med at male en væg, skal du først sørge for at dække af. Herunder har jeg lavet en kort trin for trin guide der beskriver selve processen.

  1. Ryd op i rummet så det er nemt at komme til. Ryd dermed også de vægge som skal males.
  2. Dæk gulvet af med et malertæppe eller lignende.
  3. Vask vægge, lister, karme og lofter ned.
  4. Sæt malertape på de steder hvor der ikke skal males.
  5. Hvis der er huller og revner, så skal de spartles inden du går i gang. Her er det også vigtigt at du sørger for at de kan nå at tørre inden malingen påbegyndes. Efter dette skal du pletmale de spartlede områder, så du opnår en bedre dækning.
  6. Hvis du skal have malet loftet, så start der inden du maler væggen.
  7. Hvis du skal overmale en farvet væg, og den nye farve er meget lys, skal du male 2-3 gange. Du kan med fordel bruge en grundmaling.
https://www.youtube.com/watch?v=AlAWy3iEzrw&t=26s&ab_channel=jem%26fix

Her kan du se en video som Jem og Fix har lavet, om hvordan man maler en væg.

Hvordan maler man en farvet væg?

Hvis du skal male en farvet væg er det en god ide at starte med en grundfarve. Har du en væg som har en kraftig farve og du gerne vil have den hvid, så kan det tage rigtig mange overmalinger inden du er færdig.

Derfor kan det være en god ide at vælge en maling som har lidt farve i. Det kan fx være en lys grå farve. Når du har overmalet med denne, så kan du påføre en til to lag hvid maling efterfølgende og du bør have et rigtig fint resultat.

Ønsker du at skifte den hvide væg ud med fx en grøn væg, så er det normalt ikke nødvendigt at male mere end en gang. Vær dog opmærksom på, at hvis der er nogle huller som skal spartles, så skal de spartlede steder lige pletmales inden det sidste lag påføres.

Hvor længe skal maling tørre inden næste lag?

Der er lidt forskel fra maling til maling hvor lang tørretid der er. Men normalt er det et sted mellem 3 og 6 timer. Det kommer dog også an på ventilation i rummet. Hvis du vil være helt sikker, så kan du enten lave første lag om morgenen og så næste lag om aftenen. Alternativt maler du over to dage.

Husk at læs vejledningen på spanden. Der er nemlig ofte angivet tørretider og det sikrer dig at du ikke maler for hurtigt henover det første lag.

Det er vigtigt tørretiden overholdes!

Skal man bruge en grunder når man maler?

Det er ikke sikkert det er nødvendigt at bruge en grunder. Grunder har faktisk flere forskellige navne:

  • Grunder
  • Forankringsgrunder
  • Blåt vand

Det er det samme, men når du søger på nettet eller står nede i butikken vil du ofte kunne støde på disse udtryg.

En grunder bruges for at få malingen til at hæfte stærkere. Den binder i praksis det fine støv til væggen som sikrer en mere ensartet overfalde og et flottere resultat.

En forankringsgrunder bruges typisk på følgende overflader:

  • Letbeton
  • Kalksandsten
  • Tegl
  • Puds
  • Beton
  • Spartelmasse
  • Træ

Som hovedregel skal du altid bruge en grunder på overflader der ikke har været malet før. Fordelen ved at bruge en grunder først, er også at du måske slipper for at male over en ekstra gang med slutmalingen. En grunder er noget billigere end maling, og derfor så kan du spare penge ved at bruge en grunder først. Du opnår derfor et flottere resultat til billigere penge ved at bruge en grunder.

Hvor meget maling skal man bruge?

For at finde ud af hvor meget maling du skal bruge, så skal du først finder ud af hvor mange m2 du skal male. Det gør du ved at måle højden og længden af væggen og gange de to. Har du en væg på 2,5 meter i højden og 10 meter i længden. Så har du en overflade på 25 m2. Hvis den skal males 2 gange giver der 50 m2 der skal males.

De fleste typer maling har en rækkeevne på 8-10 m2 og derfor vil du skulle bruge 5-6 liter maling for at male sådan en væg to gange.

Køb din maling billigt på nettet

Hvis du skal i gang med et malerprojekt, så kan der godt være penge at spare ved at købe på nettet, fremfor i butikken. Tjek fx det store udvalg ud hos Decofarver.dk.

Hvis du ikke har mod på selv at male, så kan du også lære mere om hvor meget det koster at male et hus. Her har jeg kigget på forskellige størrelser, så du kan få en god ide om hvilke priser du kan forvente inden du kontakter maleren.